Ungeindsats Aalborg

Ungeindsats Aalborg

Ungeindsats Aalborg - logoEU-logo

 

Kort om projektet

Fra 17-årigt ”barn” til 18-årig myndig voksen, fra aktivering til uddannelse, samboende til single, produktionsskole til Tech College ... Overgange kan være svære, forvirrende og kræver meget af den, der står over for dem. Ungeindsats Aalborg er for de unge (18 til 30-årige), hvor en ekstra indsats i overgangsperioder vil kunne hjælpe dem hurtigere videre i uddannelse.

Dette skal opnås ved hjælp af øget fleksibilitet og samarbejde mellem projektets partnere og med en intensiv, koordineret indsats fra Uddannelseshusets rådgivere og UU-vejledere.


Projektaktiviteter

"Team Mobil" er et fleksibelt mobilt koordinerende team i Uddannelseshuset. I Team Mobil har hver medarbejder et begrænset antal unge, og vil derfor både kunne lave en håndholdt individuel indsats overfor de unge og have ekstra ressourcer til samarbejde med aktørerne i de forberedende tilbud og uddannelsesinstitutionerne. Teamets medarbejdere har hyppige samtaler med den unge og yder mentorstøtte, sammensætter individuelle forløb i samarbejde med forskellige aktører og ved behov støttes den unge også efter uddannelsesstart .

Målgruppe af unge:

  • Har endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse
  • Vil kunne starte på uddannelse inden for et år
  • Er motiverede for forandring
  • Har brug for en ekstra håndholdt indsats som de eksisterende tilbud ikke kan yde

Du er altid velkommen til at kontakte Team Mobil, hvis du har en ung, du tror vil have gavn af hjælp fra teamet.

Der udvikles en samarbejdsaftale mellem aktørerne, som sikrer at økonomiske og administrative barrierer ikke står i vejen for skræddersyede tværinstitutionelle kombi-forløb.


Projektpartnere

AMU Nordjylland
Uddannelseshuset Jobcenter 
UU-Aalborg
Socialcenter Ung
Lille Vildmose Produktionsskole
Træningshøjskolen
Aalborg Ungdomsskole
VUC Nordjylland
AOF Nord
Daghøjskolen FOKUS
Sind Daghøjskole
Kvindedaghøjskolen
Aalborg Produktionsskole
Tech College Aalborg
SOSU Nord
TAMU
Aalborg Handelsskole
LO Aalborg


Mere information

Tidsplan: Projektstart er januar 2016 og forventet projektafslutning er udgangen af september 2018.

Økonomi: Projektet har et samlet budget på lidt over 12 millioner kroner. Den Europæiske Unions Socialfond støtter projektet med ca. 6 millioner kroner.

Projektets erfaringer og resultater vil blive fulgt nøje af Ungestrategiens Ledergruppe, som blandt andet står for udarbejdelsen af Aalborg Kommunes ungestrategi.

Læs mere om Ungeindsatsen på projektets hjemmeside.

 

Unge på kanten

 Unge på kanten-billede

I denne erfaringsopsamling beskrives Team Mobils professionelle erfaringer med kontakten og støtten til de unge med afsæt i en række fokuspunkter om f.eks. rådgiverrollen, de unges livssituation, samarbejdet på tværs af fagligheder og institutioner.

Erfaringsopsamlingen er relevant for alle aktører - på ledelsesniveau og blandt fagpersoner - der arbejder med unge i den samme målgruppe.

 

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26