Greenkeeper/groundsman

Greenkeeper/groundsman

Hvad er forskellen? Kort fortalt, så er greenkeepere specialister i golfbaner, mens groundsman er specialister i fodboldbaner og idrætsanlæg.

Uddannelserne har mange lighedspunkter: Du arbejder med at anlægge og pleje plæner og deres omgivelser. Du skal have lyst til at arbejde med store maskiner – men også til at sidde på knæ og analysere, hvilken vej græsset gror. For plænen betyder meget for både fodbold og golf og med det ansvar på dine skuldre, så skal du brænde for at arbejde i og med naturen.

Så vil du have udfordringer, der både kræver teknisk kunnen og kreativ tænkning? Og brænder du måske også for enten golf eller fodbold? Så er en uddannelse som greenkeeper eller groundsman det rigtige valg for dig.

Næste opstart på hovedforløb: Uge 43 - d. 21/10 2019

Groundsman frise 

Bliv groundsman

Drømmer du om at være en del af teamet med ansvaret for, at danske fodboldbanerne er i storform til de store kampe? Eller gøre dem klar til en udendørs koncert?

Uddannelsen som groundsman klæder dig på til at varetage plejen af fodboldbaner og idrætsanlæg, så banerne fx både kan benyttes til fodbold, koncerter og andre sociale arrangementer. 

Som groundsman skal du kunne analysere problemer med græsvækst og finde frem til de rigtige løsninger, så du kan foretage den daglige pleje af boldbaner og deres udenomsarealer. Du vil også lære, hvordan du kan etablere og reetablere boldarealer.

Du lærer bl.a. også:

  • At analysere plænens tilstand
  • At beregne arealers vandforbrug og vandingsbehov
  • At justere, reparere og vedligeholde enkle el-anlæg og hydralisk udstyr
  • At vedligeholde vandingsanlæg og andre redskaber i dit arbejde
  • At bekæmpe ukrudt, svamp og skadedyr

Efter endt uddannelse kan du blive ansat hos idrætsanlæg og stadioner samt blive selvstændig erhvervsdrivende.

Se vores folder om uddannelsen til Groundsman 

Greenkeeper frise

Bliv greenkeeper

En greenkeeper anlægger og passer golfbaner - så når du på TV ser smukke baner med perfekt velholdte plæner, kunstige søer og skarpe linjer, så er det greenkeepere, der kan tage æren for det. 

Igennem greenkeeperuddannelsen lærer du, hvordan du kan skitsere, anlægge og vedligeholde golfbaner. Du lærer om græs og andre planter, der findes på et golfanlæg. En vigtig del af arbejdet går ud på at forme naturen, så den skaber spændende udfordringer for golfsportens mange udøvere. Som greenkeeper skal du også pleje blomster, træer og buske ved golfbanen, så området ser flot og indbydende ud.

Du lærer bl.a. også:

  • At analysere plænens tilstand
  • At beregne arealers vandforbrug og vandingsbehov
  • At justere, reparere og vedligeholde enkle el-anlæg og hydralisk udstyr
  • At vedligeholde vandingsanlæg og andre redskaber i dit arbejde
  • At bekæmpe ukrudt, svamp og skadedyr

Efter endt uddannelse kan du blive ansat i golfklubber og blive selvstændig erhvervsdrivende.

Se vores folder om uddannelsen til Greenkeeper 

Om uddannelserne

AMU Nordjylland udbyder hovedforløb på greenkeeper/groundsman-uddannelserne på AMU Nordjyllands Sandmoseskolen i Brovst.

>> Folder med praktiske oplysninger for skolen
>> Se den lokale undervisningsplan: Hovedforløb Greenkeeper (pdf) 

Hos AMU Nordjylland har du mulighed for at komme i praktik i udlandet (PIU)
>> Læs mere om praktik udlandet  

 

Kontakt os

Har du spørgsmål til uddannelsen så kontakt:

Annie Sønderby, virksomhedskonsulent
Tlf. 2120 7196
E-mail: ansb@amunordjylland.dk
AMU Nordjyllands hovednr.: 9633 2211

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26