Jysk Køreuddannelsescenter og AMU Nordjylland indgår samarbejdsaftale

2. Jan 2019

Transportskolerne Jysk Køreuddannelsescenter og AMU Nordjylland indgår samarbejdsaftale

Formålet er at sikre markedet et stærkere tilbud på voksen- og efteruddannelse til den nordjyske transport- og logistikbranche, når Jysk Køreuddannelsescenter og AMU Nordjylland indgår en samarbejdsaftale med virkning fra årsskiftet til 2019.

Bredt kursusudbud og høj faglighed

Med samarbejdet vil Aalborg- og Himmerlandsområdet få både et bredere og dybere kursustilbud, som bl.a. indeholder kørekort til bus, lastbil, vogntog, trailer og taxi samt lovpligtig EU efteruddannelse, farligt gods, lastsikring, lager, kran og gaffeltruck. Desuden bliver fagligheden styrket i kraft af, at kapaciteten øges og flere kompetencer kan sammensættes alt efter virksomhedernes ønsker og behov, fortæller direktør Lars Jensen fra Jysk Køreuddannelsescenter.


Kvalitet i højsædet

Kvalitet er nøgleordet i det nye samarbejde, hvor vi vil være en troværdig og seriøs samarbejdspartner – der ikke går på kompromis med kvaliteten - for virksomheder og kommuner. Vi lover ikke mere end hvad vi kan holde, siger uddannelses- og markedschef Morten Lund Dam fra AMU Nordjylland.


Uddannelser fra flere adresser

Tilsammen tilbydes uddannelser til transportbranchen fra AMU Nordjylland i Aalborg og køretekniske anlæg i Nørresundby samt Jysk Køreuddannelsescenter i Løgstør og Hobro. Herudover har virksomheder naturligvis mulighed for at få gennemført uddannelser på deres egne adresser.

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26