RKV i Fårup Sommerland

RKV i Fårup Sommerland

Fordele ved RKV for virksomheder

Palle Jensen – parkleder i Fårup Sommerland

Forlystelser og rutsjebaner er i dag komplicerede systemer, som kræver ekspertviden. I Fårup Sommerland skal sikkerheden være helt i top, og vi gør derfor meget ud af at klæde vores medarbejdere på til at håndtere de forskellige arbejdsopgaver på bedste vis.

Mange af vores medarbejdere er sæsonansat, og flere af dem er unge studerende, som arbejder hos os i deres ferier. Igennem jobbet som operatør ved forlystelserne i Fårup sommerland opnår medarbejderne en lang række kompetencer, som de også kan bruge i mange andre typer jobs – og derfor vil vi gerne give dem papir på det, de lærer hos os, så de kan bruge det aktivt i deres videre arbejdsliv.

I den forbindelse har vi valgt at tilbyde alle medarbejdere på parksiden at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), idet de herigennem har mulighed for at få papir på mange af de ting, de får med sig fra Fårup Sommerland. Igennem RKV’en kan vi lave et forløb, som sætter fokus på lige præcis det, som er relevant for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Noget helt særligt ved forløbet er bl.a., at det foregår ude ved den enkelte attraktion og dermed ikke i et klasselokale. Det gør forløbet meget mere relevant for den enkelte, og samtidig er det målrettet vores virksomhed.

Et andet mål med RKV’en er desuden at give vores medarbejdere et bedre overblik over det at betjene de forskellige forlystelser. Et bedre overblik over den enkelte attraktion giver større overskud til at levere en god service over for gæsterne.
Jeg kan helt sikkert anbefale andre virksomheder at bruge RKV som værktøj til bl.a. at få overblik over medarbejdernes kompetencer og skabe udvikling – både for den enkelte og for virksomheden. For virksomheden giver det desuden en stor sikkerhed, at medarbejderne igennem forløbet får viden om og bliver gode til at betjene de komplicerede og ofte dyrt indkøbte maskiner.

Et RKV-forløb er heller ikke så tungt som et traditionelt AMU-kursus, og det er nemmere at bruge ude i virksomhederne, fordi det kan målrettes den enkelte virksomheds behov. Vi har desuden fået rigtig god respons fra personalet, som siger, at de bedre kan overskue situationerne, de er mere sikre på deres attraktioner, og de ved, hvordan de skal handle i forskellige situationer.

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26