Elev Christinna Olesen fortæller

Elev Christinna Olesen fortæller

Christinna Olesen
Mød Christinna på 25 år, som er i gang med at uddanne sig til rengøringstekniker

- Jeg har ikke altid haft det lige nemt i skolen, og derfor begyndte jeg for nogle år tilbage på TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, red.). I den forbindelse stiftede jeg bekendtskab med rengøringsområdet – og jeg blev virkelig bidt af det! Det lykkedes mig at finde et arbejde inden for området, men firmaet gik desværre konkurs. Det var svært at finde job uden en uddannelse i bagagen, og derfor foreslog jobcenteret mig at gå gang med en uddannelse – og her er jeg så nu! Om lidt kan jeg kalde mig nyuddannet rengøringstekniker, og det gør mig super stolt, fortæller Christinna Olesen.

Christinna startede på uddannelsen til rengøringstekniker hos AMU Nordjylland, og på uddannelsens grundforløb kom hun i praktik hos Thrane Erhverv i en uge. Her gjorde hun så godt et indtryk, at de bad hende om at være afløser i en periode med sygdom i virksomheden – og herefter tilbød de hende en læreplads.

- Fra at have haft det svært i skolen og til være her i dag, hvor jeg har fundet noget, som jeg både synes er spændende, og som jeg er rigtig god til – det er en kæmpe sejr! Om lidt har jeg mit uddannelsesbevis i hånden, og så er jeg tilmed blevet tilbudt et fast job på min nuværende læreplads. Jeg har imidlertid en drøm om at læse videre til serviceassistent, og de vil heldigvis gerne vente på mig. Så når jeg er færdig med min serviceassistentuddannelse, kan jeg se frem til fast job i en rigtig spændende virksomhed, slutter en stolt Christinna Olesen.

Vælg en erhvervsuddannelse hos AMU Nordjylland - din drøm dit valg!

AMU Nordjylland har optag på grundforløb (GF2) den 14. august 2017!

>> Se de forskellige uddannelser her

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26