Christian og Per om at blive ejendomsservicetekniker

Christian og Per om at blive ejendomsservicetekniker

Bliv ejendomsservicetekniker via GVU

Christian H. Sørensen og Per Plith Holst arbejder til daglig som ejendomsserviceteknikere på henholdsvis en skole og et plejehjem. De har begge en håndværksmæssig baggrund, men de har et ønske om at få mere faglighed koblet på deres daglige arbejde – derfor har de valgt at tage uddannelsen som ejendomsservicetekniker via GVU hos AMU Nordjylland.

- Det er helt afgørende for os, at vi kan tage uddannelsen som ejendomsservicetekniker via GVU. Det betyder nemlig, at uddannelsen er delt op i moduler, hvilket giver flere fordele. Dels skal vi kun sidde på skolebænken i en uge ad gangen, dels kan vi passe vores arbejde ved siden af, idet vi er tilbage på arbejdspladsen mellem modulerne. Samtidig er det en afgørende faktor for alle på holdet, at vi kan tage uddannelsen i vores eget lokalområde, siger Per Plith Holst som arbejder på Snedsted skole.

Uddannelse er vejen frem

- Flere forbinder stadig arbejdet som ejendomsservicetekniker med Meyer fra Huset på Christianshavn. De tror, at det er et job, der ikke kræver det store – men virkeligheden er en helt anden. Vi er multihåndværkere, som løser rigtig mange forskellige typer håndværksmæssige opgaver hver dag. Samtidig er vi tæt på borgerne, og det stiller krav til vores mere pædagogiske kompetencer. Vi har en høj faglighed og føler stolthed over vores arbejde, fortæller Christian H. Sørensen fra Vestergården i Sundby.

Ved at udbrede kendskabet til ejendomsserviceteknikeruddannelsen håber Christian og Per, at arbejdsområdet i fremtiden vil møde endnu mere anerkendelse.

- Vi har desuden et kanon sammenhold med de andre på holdet. Alle er motiverede og er virkelig kommet for at lære noget. Vi prøver de forskellige teorier af i praksis og får derved hævet vores faglighed. Igennem uddannelsen har vi fået et rigtig godt netværk, og vi vil helt sikkert bruge hinanden til sparring i hverdagen – også når vi er færdige med uddannelsen, siger Christian og Per.

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26