Intro til arbejdet som handicaphjælper - nyt hold 26/10 2017

13. Sep 2017

 Et kursusforløb for dig, der har lyst til gøre en forskel

- Måske er du den rette handicaphjælper


Næste forløb starter op d. 26/10 2017

Handicaphjælper 0617 Gina og Vinnie

Deltagerne Vinnie Sørensen og Gina Kristensen fortæller om forløbet:

"Det har været et super godt forløb! Vi kommer begge fra en anden branche og kendte ikke så meget til området på forhånd. Igennem det her forløb har vi virkelig fået øjnene op for, hvad jobbet som handicaphjælper går ud på – blandt andet ved vi nu, hvor vigtigt det er med en god kemi mellem borger og hjælper. Samtidig ved vi meget mere om både de fysiske og psykiske opgaver, som man kan komme til at skulle håndtere.

Vi har været igennem en del teori og har prøvet forskellige praktiske øvelser, så vi er på mange måder blevet godt rustet til jobbet. Og vigtigst af alt – vi er begge blevet bekræftet i, at det lige præcis er det her, vi gerne vil arbejde med! 

Om forløbet

Med dette introduktionsforløb får du et godt indblik i nogle af de forskellige opgaver, som jobbet som handicaphjælper indebærer.

Kursusforløbet er blevet til i et tæt samarbejde mellem AMU Nordjylland, SOSU Nord og BPA – Care (Borgerstyret Personlig Assistance) og har til formål at give dig en god basisviden om det at arbejde sammen med et menneske med et handicap.

Efter forløbet har du mulighed for at søge arbejde som handicaphjælper, eller du kan fx vælge at uddanne dig inden for området. Der er både beskæftigelsesmuligheder inden for det offentlige og det private arbejdsmarked.

Kursusforløbet er bygget op af seks forskellige AMU-kurser, som afholdes skiftevis hos SOSU Nord og AMU Nordjylland.

Målgruppe

Kursusforløbet henvender sig særligt til dig, der gerne vil arbejde som handicaphjælper, eller som ønsker at vide mere om arbejdsområdet. For at deltage i forløbet er det en forudsætning, at du kan tale og forstå dansk.

Som handicaphjælper er det nødvendigt, at du formår at håndtere den enkelte brugers vaner og normer, og at du er i stand til selv at sætte grænser.

Derudover kræver jobbet, at du har en god situationsforståelse, er rummelig, samt at du er stærk såvel fysisk som psykisk.

Handicaphjælper L

Se hele indholdet i forløbet i folderen (pdf).

Yderligere information:

Inger Knudsen
Virksomhedskonsument, AMU Nordjylland
Tlf. 9633 2328
E-Mail: iknu@amunordjylland.dk

Handicaphjælper 0617
Her er det holdet fra det forrige forløb, juni 2017.

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26